Hyld
Hyld den gode smag
Lavalkohol øl, med masser af smag fra hyld. Som blomst, grønne og røde bær samt tørrede fuldmodne hyldebær.
Disse øl kan du nyde til maden på udvalgte restauranter, kroer og caféer.

Grøn Hyld
Grøn Hyld er en blød smagfuld pilsner, brygget efter tjekkisk tradition. Grønne hyldebær og hvedegræs giver en frisk og let sødmefuld øl, og eftersmagen rummer en svag note af lakrids. Grøn Hyld passer godt til det kolde bord med fisk og små lune retter.
33 cl. Alk.: 4,2 %, svarer til 0,8 genstand.

Gul Hyld
Gul Hyld er en tysk inspireret hvedeøl. En tydelig duft og smag af hyldeblomst med en let syrlig note, gør den til den perfekte ledsager til lys fisk, kylling, friske salater og sprøde grønsager. Gul Hyld er det perfekte valg til de lette retter eller bare at nyde i solen.
33 cl. Alk.: 4,2 %, svarer til 0,8 genstand.

Rød Hyld
Rød Hyld er en lavalkohol ale, med overraskende megen smag og fylde. Brygget på friske hyldebær har denne øl en pikant og fyldig smag. Det er en rigtig mad øl, som både passer til stegeretter, bøffen, simremad eller en god sandwich.
33 cl. Alk.: 4,2 % svarer til 0,8 genstand.

Sort Hyld
Sort Hyld er en stout uden sidestykke. Trods sin lave alkohol har den en mørk og fyldig smag hvor de tørrede hyldebær sammen med lagringen på rosiner og porse giver den sin helt egen karakteristiske smag, der leder tanken hen mod portvin. Nyd den til ostebordet, de søde desserter eller den røde bøf.
33 cl. Alk.: 5,0 % svarer til 1,2 genstande.